Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > HK/Kommunal mener > Ny luft under den kommunale jobindsats


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Ny luft under den kommunale jobindsats

En sådan mangfoldighed af kompetencer er alfa og omega i en fremadrettet jobindsats.

Af Bodil Otto formand for HK/Kommunal, den 3.november 2011

PIPFUGLE-KURSER, studier i Hitlers håndskrift og meningsløs aktivering i det hele taget. Aviserne har i løbet af de seneste år været fulde af eksempler på fejlslagen beskæftigelsesindsats. Rigtigt er det da også, at mange af de private jobfirmaer har fejlet fatalt. Det er også rigtigt, at det hidtidige statslige refusionssystem i mange tilfælde tilskynder til formålsløse aktiveringsprojekter.

DEN GODE NYHED er, at disse skævheder med al sandsynlighed er ved at forsvinde. Jeg har lige set, at flere og flere kommuner fravælger de private firmaer, der har vist sig at være både dyrere og dårligere. Og så har jeg stor tiltro til, at vores nye beskæftigelsesminister vil gøre op med et refusionssystem, der mere fokuserer på processer og rettidighed end på uddannelse og reel jobskabelse. Så de ansatte i jobcentrene får frihed til at kunne udfolde deres mange kompetencer.

TILBAGE STÅR, at kommunerne og deres medarbejdere trods de mange benspænd løfter beskæftigelsesindsatsen fleksibelt og professionelt. Flere målinger bekræfter dette. I kommunen kan de ledige, der har andre problemer end lige arbejdsløshed, blive hjulpet gennem en helhedsorienteret indsats. Og de ledige, der umiddelbart er parate til at gå ud i et job, møder i det enkelte kommunale jobcenter en rådgivningsstyrke med mange forskellige baggrunde. En sådan mangfoldighed af kompetencer er alfa og omega i en fremadrettet jobindsats.

NATURLIGVIS KAN DEN kommunale beskæftigelsesindsats tåle nye input. For eksempel kan der være god fornuft i at tænke indsatsen ind i nogle bredere geografiske rammer. I den sammenhæng har jeg store forventninger til seksby-samarbejdet. Her prøver landets største byer at samtænke indsatsen på flere niveauer. Det samarbejde kan danne skole for flere kommunale partnerskaber. Og give ny luft under den kommunale jobindsats, der på alle måder fortjener genvalg.

Oprettet: 03.11.11, kl. 09.53

Redigeret: 03.11.11, kl. 09.53 af May Pedersen


Ophavsret

Udgivet <03.11.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.