Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > HK/Kommunal mener > Omvæltning i borgerservice kræver afklaring


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Omvæltning i borgerservice kræver afklaring

Bed hurtigt om en MUS-samtale for at få dine muligheder og kompetencer afklaret.

Af Bodil Otto formand for HK/Kommunal, 12. august 2010

FLOT OG RIGTIGT lød det op til kommunalreformen, da Lars Løkke Rasmussen slog fast, at borgerservice skulle være indgangen til det offentlige. Men hvor er det sørgeligt at opleve, hvordan Løkke og resten af regeringen løber fra det synspunkt ved at samle fem kæmpe sagsområder fra borgerservice i fem nye centre under ATP.

CENTRALISERING ER DET NYE MODEORD. Og det kommer ikke bare mange ældre borgere til at opleve i form af dårligere service, men cirka 2.000 medarbejdere i kommunernes borgerservice skal nok engang igennem en stor personlig omvæltning.

ATP SOM VIRKSOMHED har vi intet at udsætte på. Som arbejdsplads får den ros fra mange sider. Men omvendt kan jeg godt forstå, hvis mange HK’ere – kun tre år efter en kæmpe reform – ikke er begejstrede over endnu en omgang overvejelser, bekymringer og måske en ny arbejdsplads.

DET SIDSTE ÅR har vi prøvet at overbevise regeringen om, at planen har uheldige følger for mange borgere, men økonomi vægter åbenbart højere end helhedsorienteret service hos regeringen.

STRAKS DA REGERINGENS BESLUTNING var taget, tog HK/Kommunal fat på, hvordan vi bedst kan støtte og hjælpe de medlemmer, der fremover skal arbejde med opgaverne hos ATP. Vi har lavet et sekretariat, der skal se på overdragelsen, vilkår og hele processen.

”HVAD HAR JEG LYST TIL” bliver nøgleordet for de berørte. Vil jeg med over eller blive i kommunen? Men for at blive klog på det, vil jeg anbefale, at hver enkelt beder sin leder om en MUS-samtale for at få udviklingsplanen på banen. Der er stadig to år til overgangen, og hvis nogen har lyst til at søge nye opfordringer i kommunen, skal kompetencerne afklares nu.

BUDSKABET FRA HK/KOMMUNAL er derfor: Få dine ønsker og kompetencer afklaret hurtigt - og vi skal nok støtte dig i overgangen til din nye arbejdsplads.

Oprettet: 12.08.10, kl. 09.17

Redigeret: 12.08.10, kl. 09.17 af May Pedersen


Ophavsret

Udgivet <12.08.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.