Af Bodil Otto formand for HK/Kommunal, 28. januar 2010

De fleste af os har vel på et eller andet tidspunkt oplevet, at vores mindreårige barn har fået for få penge med, så hun er kommet hjem fra en tur i Brugsen uden alle de varer, hun havde fået besked på at købe.

Barnet har naturligvis været uden skyld i, at vi har forregnet os, og skal ikke straffes af dén grund.

Desværre er det ikke alle, der tænker på samme måde. Regeringen med sundhedsminister Jakob Axel Nielsen i spidsen agter nemlig ikke at løfte en finger for de regionshospitaler, der har fået alt for få penge med fra Finansministeriet til at kunne levere det, som regeringen selv har lovet befolkningen.

Resultatet er, at flere regioner nu er blevet straffet med nødtvungne afskedigelser af i hundredvis af de medarbejdere, der har bidraget til, at hospitalerne behandler stadigt flere patienter. Det gælder desværre også for alt for mange af sygehusenes lægesekretærer og administrative personale.

Regionerne og deres medarbejdere har gennem flere målinger vist sig overordentligt effektive ved at have levet op til regeringens behandlingsgaranti. Det er helt grotesk, at patienterne og de ansatte skal straffes på den konto.

På det korte sigt må regeringen sikre regionerne den økonomi, der skal til for at få betalt for de varer på hos-pitalerne, regeringen selv har bestilt. På det lidt længere sigt tror jeg, at det er nødvendigt at få endevendt hele betalingsmodellen mellem stat og regioner. Det er også på den baggrund, jeg har foreslået, at der bliver nedsat en sygehuskommission.

Lider statens egne institutioner nød, sidder pengene tilsyneladende rimeligt løst. For eksempel når domstole eller politi ikke har kunnet få de økonomiske ender til at mødes. Helt anderledes med regionerne.

Her henviser vores sundhedsminister til, at det er regionernes ansvar, hvordan de bruger pengene.

Jovist. Men det er sundhedsministerens ansvar at sørge for, at de regioner, der ikke selv må kræve skatter op hos borgerne, har midler til at udføre det, regeringen har lovet borgerne. Hvad er det ellers lige, en sundhedsminister er sat i verden for – ud over at håndhæve forbuddet mod røg på landets værtshuse?