Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > HK/Kommunal mener > Viljen til videreuddannelse


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Viljen til videreuddannelse

Viljen til at blive klogere og dygtigere er den bedste forsikring mod fyringer og nedskæringer.

Af Bodil Otto formand for HK/Kommunal, 24, februar 2011

I EN TRAVL og hektisk hverdag kan det være lidt for svært at få øje på, hvornår man skal få tid til at blive bedre til sit arbejde. Jeg ved, at den gode efteruddannelse ikke altid ligger og venter rundt om det næste hjørne. Men der findes ikke én god undskyldning for ikke at gå i gang med at udvikle sine kompetencer.

I DET VESTLIGSTE AF landet har en gruppe ildsjæle for alvor vist vejen. I Ringkøbing-Skjern Kommune er de lykkedes med at få stablet en spændende lokal efteruddannelse på benene. I stedet for at rejse efter diplom-moduler, har de ansatte i Borgerservice taget modulerne i et af kommunens egne lokaler. Et tilbud, der har gjort, at mange flere end normalt har fået lysten til at blive klogere. Det kan lyde som en stor mundfuld selv at skulle planlægge, koordinere og aftale sig igennem. Selvom det langt fra var alle i det vestjyske, der mente, de havde brug for efteruddannelse, så er det lykkedes. Det kan det også på mange andre arbejdspladser.

DET ER LIGE NETOP den slags initiativer, der gør det opløftende at være HK’er. For det viser, hvad det er, vi er så dygtige til. Den initiativrigdom, vilje, evne og lyst til at blive bedre, til at gøre en forskel, det er hvad vi skal leve af i de kommende år. Det er, hvad der er brug for i Danmark. Og det er, hvad vi, som HK’ere kan tilbyde ude på arbejdspladserne.

VILJEN TIL AT BLIVE klogere og dygtigere er den bedste forsikring mod fyringer og nedskæringer. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden holder fast i, at vi skal udvikle os og tage initiativet både lokalt og i det store fællesskab. På den måde sikrer vi, at vi HK’ere kommer til at tegne den offentlige sektor i fremtiden. Initiativet i Ringkøbing-Skjern har vist, at hvis der er nogen, der kan få tilsyneladende uoverskuelige projekter til at lykkes - så er det HK’ere. De lederevner vil vi alle få brug for i fremtiden. Så det er med at finde dem frem.

Oprettet: 23.02.11, kl. 15.45

Redigeret: 23.02.11, kl. 15.45 af May Pedersen


Ophavsret

Udgivet <23.02.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.