Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > August 2009 > Et rødt skilt sikrer ro til arbejdet



Et rødt skilt sikrer ro til arbejdet

Et rødt skilt sikrer ro til arbejdet

400 daglige henvendelser fra ophidsede borgere fik syv HK’ere til at udvikle en simpel metode til fred. Et lamineret rødt pap-skilt, såmænd.

Et nyt initiativ sikrer syv HK’ere hos renovationsvæsenet i Aalborg Kommune en smule fred i hovedet.

Når et rødt skilt med teksten: ”Ingen telefonbetjening og kundebetjening i dag” hænger over den heldige medarbejder, er vedkommende fredet i klasse A.

Skiltet betyder nemlig, at hun ikke må forstyrres, men har fred til at klare sine driftsopgaver og ikke for eksempel behøver at gå op til skranken til en ophidset borger, som ikke har fået fjernet sit skrald.

400 sure borgere om dagen

400 sure, daglige henvendelser fra ophidsede borgere er nemlig hverdagen for de syv HK’ere, der følte, at de måtte gøre noget.
Løsningen blev det røde ”forstyr mig ikke-skilt”. Og det virker.

- Det er som at have en fridag en gang om ugen. Jeg glæder mig helt enormt til den dag. For ikke bare får jeg fred til at klare mine daglige opgaver, men jeg får også fred fra ophidsede borgere. Det er simpelthen nødvendigt. Man bliver skør i hovedet af at få skæld ud fra klokken otte til tre, lyder det fra Marian Pedersen, tillidsrepræsentant og ansat gennem snart 24 år.

Hver medarbejder har skiltet cirka én gang om ugen.

Af Mogens Jepsen

Oprettet: 12.08.09, kl. 10.16

Redigeret: 12.08.09, kl. 10.18 af Lia Ellehuus

Mest læste nyheder

Seneste nyheder


Ophavsret

Udgivet <12.08.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.