Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > August 2010 > Hver tredje savner anerkendelse fra chefen


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Hver tredje savner anerkendelse fra chefen

Det står sløjt til med uddeling af skulderklap og ros til medarbejderne i kommuner og regioner. Ledelsen skal længere frem i skoene, mener næstformand i HK/Kommunal Claus Gahrn.

Vi kender det alle sammen. Følelsen af glæde, når vi bliver rost eller fremhævet. Desværre savner hvert tredje medlem chefens anerkendelse for deres indsats på arbejdet. Det viser en undersøgelse blandt medlemmerne, som Epinion har udført for HK/Kommunal.

Næstformand i HK/Kommunal Claus Gahrn mener, resultatet bekræfter, at der er god plads til forbedring.

- Jeg er ikke i tvivl om, at vores medlemmer gerne modtager ros, men også fortjener det, for den indsats de gør. Men det handler om at få det sagt, for det koster jo ikke noget, og det er med til at sikre motivation og glæde på arbejdspladsen, siger Claus Gahrn.

Kun rose når der er grundlag

Virksomhedsrådgiver og ekstern lektor på CBS, ph.d. Ole Hinz mener, der er flere faktorer, som er afgørende, når det handler om anerkendelse.

Vigtigst er det, at der er en klar sammenhæng mellem anerkendelse og den indsats, som medarbejderne rent faktisk yder.

- Hvis man bare går og roser til højre og venstre, så bliver det utroværdigt og hult. Man skal kun rose, når der er grundlag for det, men så kan det også være med til, at få tingene til, at gå bedre på arbejdspladsen, siger Ole Hinz.

1.414 medlemmer af HK/Kommunal har deltaget i undersøgelsen, der er gennemført i maj i år.

Af Ronni Abergel

Oprettet: 05.08.10, kl. 14.06

Redigeret: 26.08.10, kl. 16.42 af Ronni Abergel


Ophavsret

Udgivet <05.08.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.