Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > August 2010 > Kommuner er foran staten på det digitale område


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Kommuner er foran staten på det digitale område

Hvor 90 procent af kommunerne har søsat initiativer, der sigter på, at al kommunikation bliver digital, er det kun 68 procent af de statslige virksomheder.

I 2012 er det regeringens mål, at al kommunikation mellem borgerne og det offentlige bliver digital. Og her er kommunerne langt foran staten i at nå målet, viser en ny undersøgelse, der er gennemført af Dansk It og Rambøll.

Der mangler en strategi

Hovedparten af kommunerne – 90 procent – har iværksat initiativer til at gøre al kommunikation med virksomheder og borgere digital, og 75 procent ser et stort potentiale i at udbrede kendskabet til de digitale selvbetjeningsløsninger.

Men kun 27 procent af kommunerne har imidlertid vedtaget en klar strategi, som fastlægger prioriteringen mellem servicekanaler som telefonbetjening, digital selvbetjening og personligt fremmøde. Kommunerne har altså set de store digitale potentialer, men handler halvhjertet, når det gælder om at få prioriteret de digitale løsninger, fortæller underdirektør i Rambøll Erik Møberg:

- Via en aktiv og koordineret indsats, der skal prioritere den digitale service, kan kommunerne få større effekt af deres digitale investeringer, siger Erik Møberg.

Køb den fulde rapport IT i Praksis® 2010

Af Marie Begtrup

Oprettet: 26.08.10, kl. 10.41

Redigeret: 26.08.10, kl. 14.08 af Marie Begtrup


Ophavsret

Udgivet <26.08.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.