Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > August 2010 > Vask hænderne og undgå sygedage


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Vask hænderne og undgå sygedage

Mand vasker hænder på jobbet

Tastaturer, elevatorknapper, telefonrør. Bakterierne er over det hele på landets arbejdspladser. Hygiejneugen 2010 skal gøre noget ved problemet.

Manglende hygiejne er årsag til hver femte sygedag. Det fortæller Rådet for Bedre Hygiejne i et TV-indslag hos Jyllands-Posten.

- Alle de steder vi rører på, sætter vi vores spor af bakterier og virus, som vi har haft på os, siger Claus Malta Nielsen, læge og næstformand i Rådet for Bedre Hygiejne, til JPtv.

Men bedre hygiejne kan forhindre sygedage og gøre hverdagen lidt renere på kontoret.

Sprit af

De mange bakterier lever især godt omkring tastaturer, din mus og andre redskaber, der er svære at gøre rene. Derfor anbefaler Rådet for Bedre Hygiejne også, at du husker at spritte dine hænder af inden du bruger andres tastatur eller låner en telefon.

For at sætte fokus på hygiejnen står Rådet for Bedre Hygiejne også bag Hygiejneugen 2010. Den finder sted fra den 20. til den 24. september. Her kårer rådet blandt andet Årets Hygiejnevirksomhed, som alle arbejdspladser har mulighed for at vinde.

Læs mere om Hygiejneugen 2010 på www.hygiejneugen.dk.

Hvad gør I for hygiejnen?

Har du eksempler på tiltag på din arbejdsplads, der gør noget ved hygiejnen? Så fortæl om det ved at skrive en kommentar til artiklen. Så samler vi op på de bedste forslag, der kan gøre hygiejnen endnu bedre på din arbejdsplads.

Af Martin Thimes

Kommentér artiklen

Oprettet: 27.08.10, kl. 11.22

Redigeret: 30.08.10, kl. 15.31 af Martin Thimes


Ophavsret

Udgivet <27.08.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.