Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > December 2009 > Elever drømmer om at blive fagspecialister


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Elever drømmer om at blive fagspecialister

Muligheden for at specialisere sig indenfor et fagområde trækker i mange kontorelever. Men ledelse er også interessant for en del af dem. Det viser rundspørge på HK/Kommunals elevkonference.

Ønsket om at vide meget om et særligt område vejer tungt for Louise Maria Frølunde, elev i Kolding Kommune. Hun er derfor ret sikker på, hvilken vej hun vil gå på arbejdsmarkedet i løbet af de næste ti år.

- Jeg håber, jeg har specialiseret mig inden for et område. Det at vide meget om noget, vil give mig en stor tilfredsstillelse, siger Louise Maria Frølunde, der er elev i Jobcenter Kolding.

Og den vej er hun ikke den eneste der vil følge. På HK/Kommunals konference for elever i sidste måned blev deltagerne spurgt om, hvordan de forestiller sig deres arbejdsliv. Over halvdelen drømmer om en karriere som fagspecialist, mens 15 procent ser sig selv som leder. Det sidste gør blandt andre Tommy Mørck, der er elev i Lyngby-Taarbæk Kommune, og ligesom Louise Maria Frølunde valgt ind i Elevudvalget på konferencen.

- Jeg interesserer mig for mange forskellige områder, så jeg ser ikke mig selv som specialist. Til gengæld kan jeg godt lide den overordnede rolle, så jeg kan godt forestille mig, at jeg bliver leder, fortæller Tommy Mørck.

Både han og Louise Maria Frølunde finder efteruddannelse vigtigt, og noget de vil satse på:

- Jeg kan godt lide at uddanne mig. Og jeg vil gå så langt som muligt. Om ti år vil jeg gerne være i gang med en master, siger Tommy Mørck.

Louise Maria Frølunde ved så meget, at hun i hvert fald har taget en kommunom om ti år.

Det er vigtigt for mig at udvikle mig, så jeg ikke sidder fast. Og hvis mulighederne er til det, vil jeg også gerne være i gang med en diplomuddannelse.

Af Marie Begtrup

Oprettet: 15.12.09, kl. 13.09

Redigeret: 17.12.09, kl. 10.55 af May Pedersen

Rift om pladserne i Elevudvalget

Da HK holdt konference for elever i Svendborg den 19. og 20. november, var der valg til Elevudvalget. Tre pladser skulle besættes, og der var kamp om dem, idet otte elever stillede op.

Valgt blev:

  • Louise Maria Frølund, Kolding Kommune
  • Tommy Mørk, Lyngby-Taarbæk Kommune
  • Karen Ejlersen, Faxe Kommune

Dan Larsen (Aabenraa Kommune) og Natalia Cecillia Christiansen (Glostrup Kommune) blev valgt i 2008 for en to-årig periode, så de sidder stadig i Elevudvalget. Udvalget konstituerer sig på det første møde i det nye år.


Ophavsret

Udgivet <15.12.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.