Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > December 2009 > Gevinster ved reform varm luft


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Gevinster ved reform varm luft

Det var et blålys, at kommunerne kunne spare milliarder af kroner ved en kommunalreform. Men kritiske tal og undersøgelser blev bevidst udeladt, lyder det fra en ekspert bag reformen.

Et fata morgana er nok det nærmeste udtryk for de mange milliarder, som regeringen mente, man kunne spare ved kommunalreformen.

Men det var en trylledrik uden indhold.

Sådan lyder det fra Poul Erik Mouritzen SDU. Han var en af de kommunalforskere, som sad i Strukturkommissionen, og som i en ny bog fortæller om arbejdet forud for reformen.

Budskabet er, at kritiske vinkler og tal blev udeladt.

- Vi sad med undersøgelser, som satte spørgsmålstegn ved effektivitetsgevinsterne. For stordrift handler ikke om, hvor mange mennesker der bor i en kommune, men om hvor sammenklumpet, de bor, siger han.

Men det valgte man at se bort fra, da KL's og regeringens fire repræsentanter ønskede en såkaldt ’stor reform’ med amternes død.

I hvert fald fremgik usikkerheden ikke i sammenfatningen, som var dén af de 1.500 sider, som virkelig blev læst, forklarer Poul Erik Mouritzen til DJØF-bladet.

Kommissionen kom frem til, at de sammenlagte kommuner kunne effektivisere ti procent på administrationen. Det var ikke bare overdrevet. De ti procent er et fatamorgana, som ikke kan høstes, mener Poul Erik Mouritzen.

Læs mere om analysen af reformforløbet i DJØF-bladet

Af Mogens Jepsen

Oprettet: 21.12.09, kl. 11.47

Redigeret: 21.12.09, kl. 12.52 af Mogens Jepsen


Ophavsret

Udgivet <21.12.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.