Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > December 2009 > Lønnen stiger mindre end forventet til april


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Lønnen stiger mindre end forventet til april

Mønter

Status quo eller en smule mere i løn, men mindre end aftalt ved overenskomstforhandlingerne i 2008. Det bliver bundlinjen på de offentlige ansattes lønseddel til april næste år. Til gengæld er udsigten til en lønnedgang i oktober pillet af hylden.

De kommunalt ansattes lønstigning til april reduceres med 0,32 procent. De regionalt ansatte går glip af deres.

Den økonomiske krise har sat sine spor i lønudviklingen hos privat ansatte. Og nu går det også ud over ansatte i det offentlige. Den såkaldte reguleringsordning betyder, at lønudviklingen på det offentlige område skal følge lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Det er her, regnestykket nu giver et resultat med minus foran.

Ingen lønnedgang

Resultatet kunne have betydet en lønnedgang til oktober, men i stedet har KTO forhandlet en løsning på plads med KL og Danske Regioner, så en lønnedsættelse ikke kommer på tale. Til gengæld går det ud over de planlagte lønstigninger til april.

HK/Kommunals formand Bodil Otto er meget tilfreds med aftalen.

- Reguleringsordningen har givet os mange fordele gennem tiderne, men på grund af den hårde opbremsning som krisen har givet, er der nu en regning, som skal betales. Jeg synes, det er rigtig positivt, at alle parter har fundet en løsning, så ingen sættes ned i løn, siger Bodil Otto.

Af Marie Begtrup

Oprettet: 17.12.09, kl. 09.38

Redigeret: 12.01.10, kl. 11.57 af Marie Begtrup

Fakta

KTO har forhandlet en løsning på plads med KL og Danske Regioner, så de ansatte i kommuner og regioner ikke oplever at gå ned i løn til oktober næste år. I stedet reduceres de planlagte lønstigninger til april.

Den lønstigning på 0,32 procent, som de regionalt ansatte skulle have haft 1. april 2010, droppes

Den lønstigning på 0,50 procent, som de kommunalt ansatte skulle have haft 1. april 2010 reduceres, med 0,32 procent.


Ophavsret

Udgivet <17.12.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.