Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > December 2009 > Nye regler ved sygdom


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Nye regler ved sygdom

Mulighedserklæring, sygesamtaler, lægeerklæringer mv. Folketinget har revideret loven om sygedagpenge, og det betyder noget for dig, hvis du bliver syg. Her kan du læse om reglerne, hvoraf nogle allerede er trådt i kraft. Men flere gælder fra januar 2010.

  • Fra den 4. januar 2010 skal arbejdsgiveren inden fire ugers sygdom indkalde og holde en samtale. Deltager du ikke i samtalen, har det ingen konsekvenser for retten til sygedagpenge.

  • Samtalen skal handle om, hvordan og hvornår du kan vende tilbage til arbejdet.

  • Samtalen kan handle om gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen, specielle skånehensyn, hvilemuligheder m.v.

  • Regner du med at være syg mere end otte uger, kan du anmode din arbejdsgiver om at udarbejde en fastholdelsesplan sammen med dig.

  • Fastholdelsesplanen skal medbringes ved samtale med den kommunale sagsbehandler.

  • Arbejdsgiveren kan afslå at udarbejde en fastholdelsesplan.

  • Arbejdsgiveren kan forlange en lægeerklæring – en såkaldt mulighedserklæring. Den første del af erklæringen udfyldes på baggrund af en samtale mellem dig og din arbejdsgiver. Anden del udfyldes af egen læge sammen med dig. Erklæringen skal medvirke til, at du kan blive i arbejde.

  • VIGTIGT! Deltager du ikke i samtalen om en mulighedserklæring, bortfalder dine sygedagpenge eller refusionen til din arbejdsgiver, når du få løn under sygdom.

  • Arbejdsgiveren kan anmode om at få en bekræftelse fra lægen om, at det er korrekt, at du er syg samt varigheden af sygdommen, en såkaldt ”fri attest”.

  • Arbejdsgiver skal betale for lægeerklæringerne.

Gode råd

  • Det er en god ide at deltage i fire ugers-samtalen med arbejdsgiveren, hvis dit helbred tillader det.

  • Ved samtalen kan du få bistand af din tillidsrepræsentant eller en anden bisidder.

  • Du er ikke forpligtet til at fortælle din arbejdsgiver, hvad du fejler.

  • Du skal ikke lade dig presse til at deltage i en fire ugers-samtale, hvis du ikke ønsker at deltage. Fx hvis fraværet skyldes samarbejdsproblemer eller chikane fra ledelsen.

  • Hold fast i at samtalen kommer til at handle om, hvordan du kan vende tilbage i arbejdet, når du selv synes, at du magter det.

  • Samtalen skal tage udgangspunkt i din situation og ikke i arbejdsgiverens problemer med at skaffe arbejdskraft.

  • Du er forpligtet til at deltage i udarbejdelse af en mulighedserklæring. Kan du ikke møde op, kan samtalen holdes telefonisk, hvis sygdommen tillader det.

  • Ved længerevarende sygdom er det en god hjælp at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Planen skal medvirke til, at kommunen og din arbejdsgiver samarbejder, så du kan få den nødvendige støtte til at forblive i arbejde.

Opstår der problemer ved kontakten til din arbejdsgiver omkring samtaler og lægeerklæringer, skal du kontakte din tillidsrepræsentant eller din lokale HK-afdeling på telefon 7011 4545.

Oprettet: 15.12.09, kl. 13.53

Redigeret: 24.09.10, kl. 13.12 af May Pedersen

Sygeguide

HK's interaktive guide rummer introduktioner til, hvad du skal gøre i forhold til din arbejdsplads og til myndighederne, hvis du eller en kollega er blevet sygemeldt.

Start sygeguide

Ophavsret

Udgivet <15.12.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.