Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > December 2009 > Sagsbehandlere er gode til revalideringssager


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Sagsbehandlere er gode til revalideringssager

Mapper på skrivebord

Borgere får korrekt sagsbehandling, når de søger om revalidering, viser ny undersøgelse. Fortjent oprejsning til de ellers stærkt pressede sagsbehandlere, mener HK/Kommunal.

Kommunerne er særdeles gode til at behandle ansøgninger fra borgere, der gerne vil revalideres. I alle sager om afslag på revalidering og i ni ud af ti sager, hvor der er bevilget revalidering, har kommunernes afgørelser været korrekte. Det fremgår af en undersøgelse fra Ankestyrelsen, der på statens vegne fører tilsyn med kommunernes sagsbehandling.

Blåstempling

Christian Grønnemark, der er formand for HK/Kommunals beskæftigelsesudvalg, glæder sig på sine kollegers vegne over de flotte karakterer til revalideringsindsatsen.

- Styrelsens konklusion er en blåstempling af det store og professionelle arbejde, mine kolleger på revalideringsområdet hver dag præsterer rundt omkring på landets jobcentre. Men den flotte bedømmelse er i det hele taget en fortjent oprejsning til alle de kolleger i beskæftigelsesindsatsen, der igennem de seneste år har gennemgået en særdeles turbulent periode med massevis af nye lovgivningskrav og omstruktureringer, siger Christian Grønnemark.

Ankestyrelsens undersøgelse omfatter 142 revalideringssager fordelt på 15 udvalgte kommuner. Den viser, at kommunerne over en bred kam er gode til at udarbejde profiler for den enkelte borgers ressourcer, så der kan foretages en samlet vurdering af borgeren i forhold til arbejdsmarkedet, uddannelsesmuligheder eller aktivering.

Af Jens Laursen

Oprettet: 16.12.09, kl. 15.08

Redigeret: 16.12.09, kl. 21.23 af Jens Laursen


Ophavsret

Udgivet <16.12.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.