Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > December 2011 > Debat om HK-fagenes fremtid


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Debat om HK-fagenes fremtid

Når godt 400 delegerede fra hele landet til januar deltager i HK/Kommunals forbundssektorkongres, skal de diskutere, hvad der bliver HK’ernes attraktive arbejdsopgaver i fremtiden. Læs debatoplægget allerede nu.

Under overskrifter som digitalisering, innovation og konkurrenceudsættelse er der turbo på forandringerne i job og jobindhold i kommuner og regioner. Selvom nogle arbejdsopgaver forsvinder på nogle områder, fordi maskiner tager over, er det langt fra ensbetydende med, at medlemmerne af HK/Kommunal skal vinke farvel til arbejdsmarkedet.

Vi skal vise, hvad vi kan

Med udviklingen åbner nye døre sig, men det gælder om at byde sig til og gribe mulighederne, fortæller formand for HK/Kommunal Hovedstaden Winnie Axelsen, der skal stå i spidsen for kongresdebatten:

- Der sker så mange forandringer nu, at vi ikke kan læne os tilbage i de job, vi har. Vi skal byde ind på de nye opgaver, der kommer. Vi kan så mange ting som HK’ere. Det skal vi vise og fortælle omverden. Og så skal vi være klar til at udvikle os og også få nye kompetencer. Det er det, vi gerne vil sætte fokus på i debatten på kongressen, siger Winnie Axelsen.

Medlemmer skal med i debatten

Debatten er en del af projektet ”Form dit fag”, som skal ende med, at sektorbestyrelsen inden for det næste år vedtager en strategi for medlemmerne fag. Men først skal debatten ud til medlemmerne. Det sker på medlemsmøder og på nettet i første halvdel af 2012.

Læs debatoplægget om Form dit fag på kongres-hjemmesiden

Følg projektet Form dit fag

Af Marie Begtrup

Oprettet: 16.12.11, kl. 12.47

Redigeret: 25.12.11, kl. 13.14 af Marie Begtrup


Ophavsret

Udgivet <16.12.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.