Folketinget skal se på forskelsbehandling
Med en henvendelse til Folketingets retsudvalg forsøger HK/Kommunal nu at få strammet loven om forskelsbehandling.
HK/Kommunal har netop sendt en skrivelse til formanden for Folketingets retsudvalg, Anne Baastrup (SF), med det formål at få Loven om forskelsbehandling ændret, så det fremover bliver arbejdsgiverne, der skal bevise, at de ikke har diskrimineret.
Aldersdiskrimination
Baggrunden for henvendelsen er, at Højesteret i starten af december frikendte Holbæk Kommune for at have diskrimineret mod en nu 60-årig HK’er, der blev vraget til et job med den begrundelse, at hun var for gammel.
Dommen viser ifølge HK/Kommunal, at Loven om forskelsbehandling ikke virker efter hensigten. Med henvendelsen til retsudvalget ønsker HK/Kommunal en lovændring, så bevisførelsen - nøjagtigt som det er tilfældet med ligebehandlingsloven - i højere grad påhviler arbejdsgiverne.
Brev til retsudvalget om forskelsbehandling
Af Jens Laursen
Oprettet: 21.12.11, kl. 11.36
Redigeret: 04.01.12, kl. 11.23 af Jens Laursen
Ophavsret
Udgivet <21.12.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.