Kommuner i oprør over Udbetaling Danmark
Det kommer til at koste kommunerne store milliontab, hvis projektet med Udbetaling Danmark fortsætter, lyder kritikken fra mange kommuner.
Stands Udbetaling Danmark.
Sådan lyder opfordringen fra en række kommuner. Blandt andet Aalborg Kommune.
- Det her er allerede en stor offentlig skandale. Meldingen herfra til socialminister Karen Hækkerup og resten af regeringen er at få stoppet Udbetaling Danmark hurtigst muligt, siger Mai-Britt Iversen, der ligesom socialministeren er socialdemokrat og derudover rådmand i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune til DR Nyheder.
Kommuner med milliontab
Kritikken handler primært om økonomien bag.
Beregninger viser, at eksempelvis Aalborg taber ti millioner kroner om året. Det sker fordi, kommunen reelt skal spare flere penge, end hvad den oprindelig har brugt på selve opgaven.
Det samme gælder i Varde, der taber fire millioner om året. I Svendborg er tallet tre millioner.
Tidligere har Århus Kommune meldt om tab på knap 18 millioner. Odense 12, Bornholm 3, Hjørring 3, Ikast 2 og Sorø 1,5 millioner kroner.
Dermed straffes især effektive kommuner på pengepungen.
Af Mogens Jepsen
Oprettet: 12.12.11, kl. 10.30
Redigeret: 14.12.11, kl. 11.54 af Mogens Jepsen
Se hvor det bliver dyrere
Se DR's danmarkskort over, hvor det bliver dyrere, og hvor der kan spares på oprettelsen af Udbetaling Danmark.
Ophavsret
Udgivet <12.12.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
