Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > December 2011 > Kun delvist ok til gebyr på vielser


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Kun delvist ok til gebyr på vielser

Kommuner må gerne tage ekstra betaling for at foretage vielser uden for rådhuset, men socialministeren har et ”men” og et forbehold.

En række kommuner har indført gebyrer for at foretage vielser uden for rådhuset.

Gebyrer, der strækker sig fra 500 kroner til 2.000 kroner – alt efter kommune.

Det har fået Mikkel Dencker (DF) til at stille spørgsmål til socialminister Karen Hækkerup (S) om lovligheden.

Ekstraudgifter skal betales

Og nu har ministeren svaret.

Det er i orden, at kommunen kræver betaling for de udgifter, som er forbundet med den udvidede service, lyder det i svaret.

De ekstra omkostninger kan eksempelvis være transportomkostninger for giftefogeden og eventuelle vidner fra kommunen til og fra vielsesstedet.

Ligesom det kan være lønudgifter for den ekstra tid, der er forbundet med vielsen, i forhold til den tid, hvis vielsen blev foretaget på vielseskontoret.

Se social- og integrationsministerens svar om gebyr på vielser.

Ikke standardgebyr

Ministeren har dog et forbehold

Kommunen kan nemlig ikke indføre et standardgebyr.

- Man må ikke opkræve mere end de faktiske ekstra omkostninger, der konkret er forbundet med hver enkelt vielse, som foretages ”ude af huset”, hedder det i svaret.

Af Mogens Jepsen

Oprettet: 19.12.11, kl. 10.38

Redigeret: 21.12.11, kl. 09.13 af Mogens Jepsen


Ophavsret

Udgivet <19.12.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.