Lemvig tager lønadministration hjem igen
For dårlig kvalitet får nu Lemvig Kommune til at tage lønadministrationen tilbage efter at have været udliciteret.
Der var simpelthen for mange fejl i udbetalingerne.
Sådan lyder begrundelsen fra kommunaldirektør Birthe Fogh Rasmussen for, at Lemvig Kommune nu tager lønadministrationen hjem igen.
Siden 2009 har den ellers været udliciteret til Visma Services.
Udliciteret pga. rekruttering
Men fra årsskiftet 2012 er lønadministrationen igen kommunal. Dermed følger Lemvig i Odense Kommunes fodspor, hvor lønadministrationen også for nylig blev hjemtaget fra Visma.
Da opgaven i sin tid blev udliciteret i Lemvig, var det ikke for at spare penge, men fordi man havde problemer med rekrutteringen af medarbejdere.
Det problem eksisterer ikke længere. Og så er der ingen grund til for kommunen at smide penge ud på dårligere kvalitet.
Af Mogens Jepsen
Oprettet: 12.12.11, kl. 09.23
Redigeret: 12.12.11, kl. 16.42 af Mogens Jepsen
Ophavsret
Udgivet <12.12.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
