Medlemsmøder om Udbetaling Danmark
HK/Kommunal holder medlemsmøder for de medarbejdere i kommunerne, der bliver peget ud til at tage med til Udbetaling Danmark.
Mange medlemmer i kommunerne bliver i starten af det nye år varslet om at skulle med til Udbetaling Danmark, da deres opgaver bliver flyttet.
HK/Kommunal holder derfor medlemsmøder landet over i samme periode.
Opgaverne bliver flyttet til Udbetaling Danmark af tre omgange. Først familieydelse den 1. oktober 2012, dernæst barsel den 1. december 2012 og tilsidst boligstøtte og pension den 1. februar 2013.
Kom til møderne
Gitte Strøbæk fra HK/Kommunal, som har været med til at planlægge medlemsmøderne, opfordrer de berørte medlemmer til at komme til møderne.
- Vi håber der kommer rigtig mange til møderne, som der gjorde, da vi holdt medlemsmøder i sidste runde, for det er kompliceret stof, som kan være svært at overskue for den enkelte, siger Gitte Strøbæk.
På møderne vil der være fokus på den enkeltes rettigheder og pligter i forbindelse med varslingen og de nye ansættelsesvilkår hos Udbetaling Danmark.
- En anden rigtig god grund til at komme til møderne er, at man vil kunne møde og få ansigt på de medarbejdere i HK, som man kan kontakte i det videre forløb, fortsætter Gitte Strøbæk.
Sæt kryds i kalenderen
Invitationer til møderne kommer fra den lokale HK-afdeling, men allerede nu kan du se tid og sted for møderne her på hjemmesiden.
Oprettet: 07.12.11, kl. 11.37
Redigeret: 07.12.11, kl. 11.41 af Lia Ellehuus
Ophavsret
Udgivet <07.12.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.