Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > December 2011 > Mild gaveregn over ældre netbrugere


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Mild gaveregn over ældre netbrugere

Pensionister som benytter pc

Viborg Kommune belønner pensionister med gavekort, hvis de går digitalt til kommunen.

Kommende folkepensionister fra Viborg kan blive de heldige vindere af et gavekort på 500 kroner til lokale forretninger, hvis de sender deres pensionsansøgning via viborg.dk. Initiativet er et led i en kommunal kampagne, der skal få borgerne til at droppe papiransøgninger og i stedet ansøge digitalt om forskellige ydelser.

Posten rykker først

De kommende pensionister vil, inden de fylder 65 år, modtage et brev, der fortæller, hvordan de skal sende en digital ansøgning og information om, at de har mulighed for at vinde et gavekort.

I tredje kvartal 2012 får borgere, der sender digital ansøgning om boligstøtte også mulighed for at vinde gavekort, mens kampagnens målgruppe for fjerde kvartal endnu ikke er valgt. Hele året er det medarbejdere i borgerservice, der hver måned trækker lod om to gavekort blandt de digitale ansøgere.

Af Jens Laursen

Oprettet: 07.12.11, kl. 09.42

Redigeret: 07.12.11, kl. 10.08 af Jens Laursen


Ophavsret

Udgivet <07.12.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.