Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > December 2011 > Pårørende skal øge sikkerhed for patienter


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Pårørende skal øge sikkerhed for patienter

Ny kampagne vil forebygge fejl og øge patientsikkerheden ved at klæde pårørende på til at hjælpe. Lægesekretær-formand bakker op om kampagnen, som hun mener kan være med til at sikre gode patientforløb.

Patienter får mange informationer, der kan være svære at huske og forstå. Derfor kan det være godt, hvis pårørende støtter patienten ved at være med på sygehuset.

En ny kampagne sætter fokus, hvordan pårørende til patienter kan være med til at forebygge misforståelser, tab af informationer og forglemmelser i patientens forløb på sygehuset.

Bag kampagnen er Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden.

Sikre gode forløb

Formanden for lægesekretærer, Soile Friis kan godt lide kampagnen:

- Kampagnen sætter fokus på, hvordan vi kan sikre gode forløb for patienterne, når de har kontakt med et sygehus. Det synes jeg er et meget vigtigt område at arbejde med, og pårørende er en vigtig brik i det puslespil, der danner det gode patientforløb, siger Soile Friis.

Pårørende kan gå med på sygehuset, være med til at stille spørgsmål og hjælpe med at holde styr på medicinen.

Altid sygehusenes ansvar

Ledende overlæge og sekretariatschef i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Beth Lilja, understreger i en pressemeddelelse, at det selvføgelig er sundhedsvæsenet, der har ansvar for, at der ikke sker fejl.

- Det vil altid være sundhedsvæsenets ansvar, at sikkerheden for patienterne er i top, men vi ved også, at patienter og pårørende er de eneste, der er med fra start til slut i forløbet. Derfor kan de spille en meget afgørende rolle i forhold til at identificere nogle af de fejl, som uundgåeligt opstår i et stort sundhedssystem. Hvis nu eksempelvis pillen var hvid i går, men blå i dag – så kan patienten og i nogle tilfælde den pårørende opdage det, inden pillen sluges. Derfor er det vigtigt, at patienten og de pårørende spørger, hvis de er i tvivl, siger hun.

Læs mere om kampagen på sikkerpatient.dk

Oprettet: 13.12.11, kl. 16.06

Redigeret: 14.12.11, kl. 09.14 af Lia Ellehuus


Ophavsret

Udgivet <13.12.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.