Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > Februar 2010 > Coaching gavner sygemeldte


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Coaching gavner sygemeldte

Kvinder coaches

Kvinder, der er sygemeldte på grund af stress eller depression, får det bedre gennem coaching. Og det kan betyde, at de kommer hurtigere i arbejde igen. Den 2. marts holder SFI gå-hjem-møde, hvor du kan høre om coaching som beskæftigelsesindsats.

Ønsket er, at sygemeldte skal hurtigere på ret køl og tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor har Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) gennem et lodtrækningsforsøg belyst effekten af at give en gruppe sygemeldte kvinder et seks ugers coaching-forløb samtidig med den almindelige støtte fra kommunen.

Trak lod om coaching

Coaching-forsøget er lavet i samarbejde mellem Det Lokale Beskæftigelsesråd i Rødovre, Rødovre Jobcenter og SFI.

De 42 kvinder, der deltog i forsøget, er alle sygemeldte på grund af stress, depression eller udbrændthed. De var alle interesserede i at modtage coaching, men efter en lodtrækning fik kun halvdelen af dem muligheden.

Den ene halvdel af forsøgets deltagere modtog nemlig kun den almindelige støtte fra kommunen, mens den anden halvdel havde en samtale med en coach hver uge.

Medarbejdere skal uddannes i coaching

SFI har nu undersøgt effekten af coachingen, og undersøgelsen viser en tendens til, at de coachede kvinder efter seks uger har det psykisk bedre sammenlignet med de kvinder, der ikke er blevet coachet. Når kvinderne får det psykisk bedre, er der også chance for, at de kommer hurtigere i arbejde igen.

Rødovre Lokale Beskæftigelsesråd vil på baggrund af forsøget uddanne medarbejdere i coaching.

Bliv klogere på coaching som beskæftigelsesindsats

Du kan høre mere om forsøget, og hvordan man kan bruge coaching som beskæftigelsesindsats. Det sker tirsdag den 2. marts, hvor SFI holder gå-hjem-møde i København.

Se mere om mødet

Af Merete Skibelund

Oprettet: 11.02.10, kl. 11.05

Redigeret: 11.02.10, kl. 11.24 af May Pedersen


Ophavsret

Udgivet <11.02.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.