Fyringer på Frederiksberg Hospital
Spareplaner medfører, at Frederiksberg Hospital fyrer 39 ansatte i morgen. Det positive ved situationen er, at det næsten kun er halvt så mange som først antaget.
Frederiksberg Hospital skal af med sit 38 millioner store underskud. Derfor iværksætter hospitalet nu en spareplan. En af planens første konsekvenser er, at 39 ansatte bliver afskediget i morgen, onsdag den 10. februar.
- Vi er desværre nødt til at indhente store besparelser ved at tage afsked med medarbejdere. 75 procent af hospitalets driftsbudget er løn, siger hospitalsdirektør Jonatan Schloss i en pressemeddelelse. Han glæder sig dog over, at færre medarbejdere end de 70, der oprindeligt var meldt ud, skal til at finde nyt job.
Administrationen stod for skud
Det er desværre ikke de første fyringer på Frederiksberg Hospital i år, for allerede i januar blev der afskediget seks personer i administrationen.
Af Merete Skibelund
Oprettet: 09.02.10, kl. 15.10
Redigeret: 11.02.10, kl. 09.09 af May Pedersen
Ophavsret
Udgivet <09.02.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.