Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > Februar 2010 > Haarder mangler penge


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Haarder mangler penge

Kommunernes og hospitalernes nye minister, 65-årige Bertel Haarder, vil effektivisere sig ud af den økonomiske smalhals.

Veteranen Bertel Haarder (V) bliver minister for et nyt superministerium, der omfatter både Indenrigsministeriet og Sundhedsministeriet. Med regeringsrokaden bliver ansvaret for landets kommuner og sygehuse dermed samlet under én hat - en konstruktion, som statsminister Lars Løkke Rasmussen selv har håndteret tidligere i sin karriere.

Haarder erkender over flere medier, at der hverken blandt kommunerne eller hospitalerne er ret mange penge at gøre godt med, og at han vil få en vanskelig opgave som indenrigs- og sundhedsminister. Men den nye minister proklamerer, at han vil gøre det bedre for de samme penge.

Multifunktionel problemknuser

Regeringens udmelding om serviceforringelser og nul-vækst i det offentlige er den platform, den nye minister skal handle ud fra. Det bliver svært, og det er sandsynligvis også derfor, statsministeren har valgt netop Bertel Haarder, der betegnes som en driftssikker minister og problemknuser, man kan sætte ind overalt.

Den 65-årige Haarder blev første gang valgt ind i Folketinget i 1975, og syv år senere blev han første gang undervisningsminister. Efter en periode på syv år som medlem af Europa-Parlamentet, kunne Bertel Haarder efter regeringsskiftet i 2001 kalde sig integrationsminister og i 2005 igen undervisningsminister. Han har i løbet af 20 år haft ikke mindre end syv forskellige ministertitler.

Af Jens Laursen

Oprettet: 24.02.10, kl. 11.09

Redigeret: 25.02.10, kl. 10.06 af Jens Laursen


Ophavsret

Udgivet <24.02.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.