Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > Februar 2010 > KL-formand til kamp for samme service


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


KL-formand til kamp for samme service

Regeringens seneste udspil giver kommunerne en økonomisk spændetrøje. Både den nuværende og den kommende formand for KL pointerer, at det vil ramme serviceniveauet.

Overordnet fremgår det både af regeringens arbejdsprogram og konvergensprogram, at der de næste mange år er udsigt til stramme økonomiske rammer. For den offentlige sektor under ét forudsætter regeringen nulvækst til og med 2013. Formand for KL Erik Fabrin (V) er ikke i tvivl om, at det vil få konsekvenser:

- Det vil få stor betydning for serviceniveauet i kommunerne. Derfor er det vigtigt, at alle regeringens ministre i de kommende år bidrager til at afstemme borgernes forventninger, så de stemmer overens med de økonomiske realiteter i kommunerne, siger Erik Fabrin.

Han mener ikke, det er nok, at regeringen udtaler sig om dette på helt overordnet niveau. Den skal tage et konkret medansvar for, at der med den økonomiske politik, der nu søges tilrettelagt, uundgåeligt vil blive tale om ganske voldsomme omstillinger og besparelser, der påvirker serviceniveauet, skriver DKnyt.

Ny formand vil kæmpe for uændret serviceniveau

Inden længe overtager Horsens’ borgmester Jan Trøjborg (S) posten som KL-formand fra Erik Fabrin, og han ser frem til vanskelige og spændende forhandlinger med regeringen:

- Der er lagt op til serviceforringelser fra finansministerens side, og det kan jo ikke undgås, at det koster på antallet af medarbejdere, der er til at betjene borgerne, siger Jan Trøjborg til Ritzau og fortsætter:

- Jeg vil kæmpe for, at vi får et uændret serviceniveau i kommunerne. Der har vi nok en armvridning, der vil noget.

Af Marie Begtrup

Oprettet: 25.02.10, kl. 10.42

Redigeret: 25.02.10, kl. 11.46 af Marie Begtrup


Ophavsret

Udgivet <25.02.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.