Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > Februar 2010 > Ledere udvikler ledelse på tværs af fag


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Ledere udvikler ledelse på tværs af fag

Ledelsesfaget skal frem i lyset i Svendborg. Kommunen har oprettet et internt konsulentkorps af ledere, der skal give sparring og bistand til andre ledere i kommunen på tværs af faggrupper.

Har en leder i Svendborg Kommune problemer med at løse en konflikt eller brug for vejledning til at komme helskindet gennem en stor ændring i organisationen, kan de få hjælp af en kollega.

Syv erfarne ledere i Svendborg Kommune udgør et internt lederkorps, som alle andre ledere i kommunen frit og kvit kan trække på.

Korpset kører som pilotprojekt indtil februar 2011, og et af målene er at udvikle ledelsesfaget, fortæller HR-chef Eva Hansen:

- Vi vil gerne udvikle lederne til at opprioritere de rent ledelsesfaglige opgaver. Med det interne korps vil både dem, der hjælper, og dem, der modtager hjælp, udvikle sig på ledelsesområdet, fordi de får en diskussion af ledelsestemaet, siger Eva Hansen.

Faglig forhindring

Planen i Svendborg er, at lederne skal have sparring og bistand fra lederne i lederkorpset på tværs af fag. Hvem, der skal hjælpe en leder, bliver valgt ud fra situationen og ikke ud fra den faglige baggrund. Og her kan der være en barriere for nogle, forudser HR-chef Eva Hansen:

- Der er stadig en opfattelse af, at ledelsesfaget har en faglig baggrund. At man skal kende faget, kulturen og samspillet. Når man udøver ledelse, er det de samme redskaber, man bruger alle steder, siger Eva Hansen.

Af Marie Begtrup

Oprettet: 23.02.10, kl. 13.25

Redigeret: 23.02.10, kl. 13.35 af May Pedersen

Holdsport

Væksthus for Ledelse er ved at udarbejde en pjece, de kalder ”Ledelse er også en holdsport”. Baggrunden er erkendelsen af, at ledelsesjobbet i meget høj grad er blevet en enkeltmandspræstation, og at der virkelig er meget at vinde ved at ændre på dette.


Ophavsret

Udgivet <23.02.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.