Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > Februar 2010 > Ledertalenter skal frem i lyset


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Ledertalenter skal frem i lyset

Ung leder

Alvorlig mangel på ledere i den offentlige sektor, lyder en prognose. Derfor bliver der nu sat fokus på talentspotting i de danske kommuner og regioner. Væksthus for Ledelse har netop offentliggjort en rapport om emnet.

I løbet af de kommende syv år går 20.000 ledere i kommuner og regioner på pension. De skal erstattes af nye ledere, og jagten på ledertalenter er derfor gået i gang.

I samarbejde med regioner og kommuner har Væksthus for Ledelse undersøgt, hvordan man bedst griber opgaven an. Resultatet er lige udgivet i rapporten ”De næste ledere – en guide til at udvikle ledertalenter i kommuner og regioner”. Rapporten anbefaler at sætte talentplejen i system.

Talentprogrammer motiverer og fastholder

Bodil Otto, der er formand for HK/Kommunal og samtidig næstformand i Væksthus for Ledelse, mener ikke, at det kun handler om at skaffe ledere nok.

- Der er mange andre gevinster ved at satse på en systematisk talentudvikling. Talentprogrammer er også med til at fastholde og motivere dygtige medarbejdere, og de signalerer til hele organisationen, at man tager ledelse og ledelsesudvikling alvorligt, siger Bodil Otto.

Beløn eksisterende ledere

Ledelse er noget, almindelige medarbejdere kan have et skjult talent for, og det talent skal de nuværende ledere være bedre til at få øje på og få til at folde sig ud.

For at hjælpe det på vej foreslår rapporten, at de eksisterende ledere belønnes, så de også har fordele af at afgive en dygtig medarbejder til et talentprogram.

Rapporten anbefaler desuden, at man afklarer det præcise behov for nye ledere, inden udviklingen af ledertalenterne bliver præciseret.

Ledelse skal trænes

Det er samtidig vigtigt at vælge et ambitionsniveau og på forhånd definere ”en god leder”.

Herefter skal det at lede trænes i praksis, så ledertalenterne via en bred vifte af praksisnære læringsformer får et realistisk billede af, hvad lederjobbet går ud på.

Se rapporten og læs mere om talentudvikling

Af Merete Skibelund

Oprettet: 11.02.10, kl. 09.47

Redigeret: 11.02.10, kl. 11.42 af May Pedersen


Ophavsret

Udgivet <11.02.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.