Stil hele tiden højere med uddannelse
HK'erne er ikke bevidste om, hvor højt et niveau de ligger på uddannelsesmæssigt.
”Ja, jeg har Diplom i Kommunom”!
Sådan lød svaret fra en HK’er på spørgsmålet om, hvorvidt vedkommende havde en diplom-uddannelse.
Svaret giver ikke mening, og dækker desværre over, at mange HK’ere ikke aner, hvor de er placeret henne i uddannelsessystemet, oplever Helle Jakobsen.
Hun var i mange år uddannelseskonsulent i HK/Kommunal, men er nu omrejsende konsulent for Professionshøjskolen Metropol, hvor hun blandt andet besøger HK-klubber for at fortælle om efteruddannelse og ekstra penge til den fra de såkaldte treparts-penge.
- Hvis HK’erne ikke er bevidste om, hvilket niveau de er på, bevæger de sig rundt på det samme kursusniveau hele arbejdslivet. Og den viden er især vigtig, hvis man gerne vil gøre karriere og har planer for sit videre arbejdsliv, siger Helle Jakobsen.
Nemt at få merit
Søren Christensen, uddannelseskonsulent i HK/Kommunal, er enig.
Han oplever, at for mange bare slår op i det sædvanlige kursuskatalog, for eksempel fra Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK).
- Der er bestemt intet i vejen med deres kurser, men nogle skulle nok prøve at gå et niveau op, siger Søren Christensen.
Helle Jacobsen oplever da også, at mange ikke ved, at det er nemt at få merit til en diplom.
- Når jeg er ude er det tydeligt, at kun få ved, at man kan få merit til diplom for sin arbejdserfaring, og at man ikke behøver at tage en hel diplomuddannelse, men for eksempel bare kan nøjes med ét valgfag på otte uger.
Af Mogens Jepsen
Gå videre til...
Oprettet: 23.02.10, kl. 13.17
Redigeret: 25.02.10, kl. 10.09 af May Pedersen
Ophavsret
Udgivet <23.02.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
Kommentér artiklen
Læs retningslinier for debat