Tror vi skal løbe stærkere i år
Næsten 40 procent af danskerne tror, at arbejdspresset er steget, når året er omme.
Få tror arbejdsbyrden vil falde i løbet af året, men langt flere danskere har en forventning om, at de kommer til at arbejde hårdere. Det viser en undersøgelse som analysebureauet Wilke har foretaget for Avisen.dk.
Professor tror på mere arbejde
Ifølge professor fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aarhus Universitet, Henning Jørgensen, er det en korrekt antagelse, som flertallet peger på. Danskerne vil komme til at løbe stærkere. For når der er krise, fyringsrunder og arbejdsløshed skal de tilbageværende arbejde hårdere, fortæller han til Avisen.dk:
- Så vil det øge arbejdspresset for de tilbageværende, hvis der skal være nogen som helst vækst i privatsektorens udvikling og øget effektivitet i den offentlige sektor," siger Henning Jørgensen.
Af Marie Begtrup
Oprettet: 02.02.12, kl. 11.51
Redigeret: 06.02.12, kl. 10.19 af Marie Begtrup
Ophavsret
Udgivet <02.02.12> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
