Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > Februar 2012 > Unge har flest sygedage


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Unge har flest sygedage

Både i den private og den offentlige sektor ligger de unge mellem 20 og 30 år i top, når det gælder sygdom. Den gode arbejdsplads skal inkludere de unge, mener HK/Kommunal.

Yngre medarbejdere fra 20 til 30 år har langt flere sygedage end seniorerne. Det skriver Ugebrevet A4 på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

For eksempel havde de 25-29-årige kommunalt ansatte 14,4 sygedage i løbet af 2010, mens seniorerne på de samme arbejdspladser kun lagde sig syge 10,7 dage. Det svarer til, at de unge var 35 procent mere syge end de ældste medarbejdere.

Snak med de unge

I HK/Kommunal slår arbejdsmiljøkonsulent, Niels Jakobsen, fast, at en medarbejder skal blive hjemme, hvis han eller hun er syg. Hverken mere eller mindre. Han opfordrer samtidig til, at de ældre kolleger tager en snak med de unge, der har et højt sygefravær.

- På gode arbejdspladser med en høj social kapital vil det være ganske naturligt, at kollegerne snakker med de unge om, hvad man bruger og ikke bruger på arbejdspladsen. Det er vigtigt at unge, der måske kommer fra en uddannelsesinstitution med en anden arbejdskultur, bliver inkluderet i arbejdspladsens dagsorden, siger Niels Jakobsen.

Af Jens Laursen

Oprettet: 22.02.12, kl. 10.07

Redigeret: 29.02.12, kl. 14.30 af Jens Laursen


Ophavsret

Udgivet <22.02.12> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.