Det vælter ind med eksempler til kampagne
Stor interesse for at fortælle om HK’ernes indsats og gøre de gode ideer synlige i offentligheden. Men der er brug for endnu flere eksempler.
På www.degodeeksempler.dk kan du læse alle de gode eksempler, vi indtil nu har modtaget.
Af Mogens Jepsen
47 eksempler, 42 kommentarer og 3500 visninger på kampagnesitet.
Sådan lyder de tørre, men glædelige tal kun fire dage inde i HK/Kommunals kampagne - ”De gode eksempler” - som skal synliggøre, at du som HK’er ikke kan undværes.
Det vil HK/Kommunal fortæller verden ved at vise de eksempler, hvor HK’ere bidrager med at løse en række af de udfordringer og problemer, som kommunen/regionen står overfor.
I det store og i det små.
Antallet af eksempler stiger støt hver dag og viser stor opbakning til kampagnen.
Ud over et stort - og foreløbigt - tak lyder det således fra Claus Gahrn, næstformand i HK/Kommunal:
- At der allerede er kommet så mange eksempler, og at så mange HK’ere på den måde involverer sig, overgår selv min vildeste fantasi. Det er meget opløftende og tegner godt for det videre arbejde med kampagnen.
Men ét er en god start - der er brug for mange, mange flere eksempler. Fra alle faggrupper.
Og lad os minde om præmierne.
God vin udtrækkes blandt de indkomne eksempler hver uge. Hver måned en Ipod og slutteligt hovedpræmien, som er 14 dage på Malta for fire personer.
Gå ind på www.degodeeksempler.dk - giv din kommentar, indsend dit eget eksempel eller lad dig inspirere.
Læs for eksempel om:
- Manden der sparede Region Nordjylland for en million kroner.
- Hvordan HK’ere på plejehjem sikrer mere tid til beboere.
- Forenkling af administrative arbejdsgange for HK’eren i daginstitutioner i Vejle.
- Hvordan lønadministrationen er blevet optimeret i Høje-Taastrup.
Oprettet: 22.01.09, kl. 10.15
Redigeret: 22.01.09, kl. 15.47 af May Pedersen
Ophavsret
Udgivet <22.01.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
