Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > Januar 2009 > Facebook kan afsløre socialt snyd


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Facebook kan afsløre socialt snyd

De private oplysninger på online-mødestederne er også tilgængelige for myndighederne.

Af Morten Thomsen

Det er ikke altid let for kommunerne at afsløre socialt bedrageri. Men det kan internettet rette op på, mener Kim V. Andersen, professor i digital forvaltning ved Copenhagen Business School (CBS).

Han peger på, at for eksempel Facebook, blogs, LinkedIn og Youtube inddrager brugerne i en helt ny grad. Her lægger danskerne personlige oplysninger ind og mødes med nye og gamle venner. Men det kan ramme dem, der begår socialt bedrageri. For de skriver måske, hvem de bor sammen med, selvom de officielt bor alene. De fortæller måske, at de er af sted på ferie, eller at de har indkomster, som myndighederne ikke kender til. Eller endnu værre: Andre i deres netværk fortæller det om dem.

- Det nye er, at der ikke kun vises, hvad man selv skriver, men også hvad andre skriver om én. Og det er svært at forhindre dem i det, siger Kim V. Andersen.

Det er ikke kun Facebook og LinkedIn, der kan afsløre snyd. Faktisk findes der allerede såkaldte Blogsmonitorer. De søger på blogs over hele verden for firmaer for at fortælle, hvad folk skriver om dem. Den slags programmer kan kommunernes kontrolgrupper tage til sig.
HK’ere vil bruge det

Per Støve, formand for Socialpolitisk Udvalg i HK/Kommunal, ser gode muligheder for at afsløre socialt bedrageri med de nye internet-steder.

- Hvis du sidder i en taskforce, bruger du de lovlige muligheder, der er for at afsløre snyd. Programmer som Facebook er jo åbne medier, hvor folk kan have personlige ting liggende.

Det er ligesom, når folk snakker i mobiltelefoner i det offentlige rum om personlige ting - så er oplysningerne jo tilgængelige, siger Per Støve.

Han mener, at kommunerne vil tage den nye teknologi til sig.

- Når kommunerne får nye muligheder for at afsløre snyd, er de også forpligtet til at bruge dem, påpeger han.

Oprettet: 16.01.09, kl. 09.06

Redigeret: 16.01.09, kl. 11.51 af May Pedersen


Ophavsret

Udgivet <16.01.09> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.