Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > Januar 2012 > Bodil Otto genvalgt som formand


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Bodil Otto genvalgt som formand

HK/Kommunals formand Bodil Otto tager fire år mere i spidsen for organisationen. Hun blev tirsdag genvalgt som formand uden modkandidater på HK/Kommunals kongres.

Der var stående bifald fra de 400 delegerede, da Bodil Otto uden modkandidater blev genvalgt som formand for HK/Kommunal.

Bodil Otto netop genvalgt som formand for HK/Kommunal
Bodil Otto glæder sig til fire år mere som formand for HK/Kommunal og takker de delegerede på kongressen for tilliden.

HK’ernes uddannelse, kompetencer og faglige udvikling ligger formanden på sinde, og det var omdrejningspunktet på kongressen – både i formandens beretning og i kongressens tema. Bodil Otto mener, at det er vigtigt, at HK’erne griber ud efter fremtidens udfordringer.

- Det er min vision, at HK’erne bliver klædt på til at forme deres fag, så det imødekommer fremtidens udfordringer. Det er vigtigt, at vi som HK’ere kvalificerer os til og byder ind på de opgaver, som former sig i kommunerne og regionerne lige nu blandt andet med digitaliseringen, siger hun.

Synlighed på dagsordenen

Formanden vil også fortsat prioritere organisationens synlighed meget højt. I hendes fire år som formand er antallet af presseomtaler af HK/Kommunal vokset markant, og formanden vil fortsat lægge sig i spidsen for, at organisationen får indflydelse og forbliver en markant spiller i offentligheden.

Ildhu og retfærdighed

Bodil Otto vil også fortsætte på posten med den velkendte ildhu, ligesom hun prioriterer besøg på arbejdspladserne. Hun sluttede kongressen af med en stor tak til de 400 delegerede.

- Tusind tak for et kæmpe engagement på denne kongres. Det rækker langt ud i fremtiden. De frø, I har sået på kongressen, vil vokse sig store og blomstre i løbet af foråret, når vi sender en medlemsdebat rundt i landet, hvor alle vores medlemmer skal drøfte fremtidens udfordringer. Det glæder jeg mig meget til at være en del af, siger Bodil Otto.

- Vi skal arbejde for forbedringer i arbejdsmiljøet, vi skal sikre, at der fortsat står respekt og anerkendelse omkring tillidsrepræsentanter og vi skal fremtidssikre vores fag. Så der ligger store udfordringer forude, siger formanden.

Siden 2008 har Bodil Otto stået i spidsen for HK/Kommunal.

Af Lene Lundgaard

Oprettet: 31.01.12, kl. 15.23

Redigeret: 01.02.12, kl. 11.04 af Lia Ellehuus

Nyheder om kongressen


Ophavsret

Udgivet <31.01.12> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.