Regionerne på Sjælland vælger forskellige veje for sygehusstruktur
Region Sjælland vil fra 2013 decentralisere deres sygehusledelser, mens Region Hovedstaden centraliserer deres.
Region Sjællands sygehuse skal have ny ledelsesstruktur. De to enheder, Sygehus Nord og Sygehus Syd splittes op, så Holbæk Sygehus, Nykøbing Falster Sygehus, Næstved-Slagelse Sygehus og Roskilde-Køge Sygehus får hver deres ledelse.
Ændringen er fra den 1. januar 2013.
Ændringen sker blandt andet, fordi regionen vil have en mere ledelseskraft på det enkelte sygehus.
Syv hospitaler fusioneret i tre enheder
I modsætning til Region Sjælland har man i Region Hovedstaden fra 1. januar 2012 valgt at samle ledelsen af regionens sygehuse i tre enheder:
- Hvidovre og Amager
- Bispebjerg og Frederiksberg
- Hillerød, Frederikssund og Helsingør
Det sker som optakt til ny sygehusstruktur, som skal være endelig gennemført i 2020, når supersygehusene er bygget færdige. Det skriver Dagens Medicin.
Bornholms Hospital er overgået til at være en selvstændig virksomhed med egen ledelse.
Også i Region Midtjylland har man centraliseret. I april 2011 blev regionens to universitetshospitaler fusioneret, og hospitalerne i Viborg, Silkeborg, Skive og Hammel Neurocenter fik fælles ledelse.
Af Lia Ellehuus
Oprettet: 10.01.12, kl. 10.01
Redigeret: 11.01.12, kl. 09.18 af Lia Ellehuus
Ophavsret
Udgivet <10.01.12> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
