Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > Januar 2012 > Tillidsfolk bliver kørt over


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Tillidsfolk bliver kørt over

Mange tillidsrepræsentanterne oplever, at de er sat uden for indflydelse, når det gælder overordnede spørgsmål som budgetter, økonomi og besparelser, viser ny undersøgelse. HK/Kommunal kender til problemet og ønsker at skærpe profilen over for arbejdsgiverne.

Ufarlige og harmløse informationsmøder. Sådan har de faste møder i samarbejdsudvalgene udviklet sig med den konsekvens, at medarbejderne mister indflydelse og medbestemmelse, som ellers var selve formålet med møderne. Det viser en omfattende undersøgelse, som Aalborg Universitet har gennemført blandt godt 8500 tillidsfolk organiseret i FTF, skriver Politiken.

Ringe involvering

HK/Kommunal kender til problematikken, og formand Bodil Otto kan fortælle om tillidsrepræsentanter, der bliver involveret langt mindre end tidligere i strategier, planer og udfordringer – eller bliver involveret så sent, at de ikke kan nå at bidrage:

- Det er et stort problem, netop i en tid, hvor der skæres ned og effektiviseres, og det offentlige skal finde nye gode holdbare løsninger. Når medarbejdersiden ikke bliver involveret, så finder man ikke de bedste løsninger, siger Bodil Otto.

Løst op ved OK-forhandlinger

Ved de seneste overenskomstforhandlinger beklagede arbejdsgiverne sig over, at reglerne for MED-udvalgene var alt for stramme, og der blev løst op for nogle af de ting, efter et krav fra arbejdsgiverne.

- Nu vil vi se, om arbejdsgiverne udnytter situationen til at køre medarbejderne ud på et sidespor. Det vil vi ikke finde os i; så vil HK/Kommunal skærpe profilen over for arbejdsgiverne i kommuner og regioner, siger Bodil Otto.

I slutningen af januar holder HK/Kommunal kongres, og her skal de delegerede netop drøfte en skærpelse af profilen over for arbejdsgiverne.

Af Marie Begtrup

Oprettet: 12.01.12, kl. 13.15

Redigeret: 12.01.12, kl. 22.00 af May Pedersen


Ophavsret

Udgivet <12.01.12> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.