Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > Januar 2012 > Udbetaling Danmark vil udskyde en måned


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Udbetaling Danmark vil udskyde en måned

ATP-flag

Styregruppen i Udbetaling Danmark ønsker at skubbe overdragelsestidspunktet fra kommunerne til ATP-centrene af sagsområderne folkepension, førtidspension og boligstøtte fra 1. februar til 1. marts 2013.

Det bliver forår i 2013, før områderne folkepension, førtidspension og boligstøtte overgår fra kommunerne til Udbetaling Danmarks fem centre. I hvert fald hvis Udbetaling Danmarks ændringsforslag om først at starte op 1. marts i stedet for 1. februar 2013 går igennem.

Ønsket om udskydelse er fremme, efter at blandt andet mange kommuner, Borgerservice Danmark og HK/Kommunal har gjort styregruppen i Udbetaling Danmark opmærksom på, at januar og februar er de måneder med størst arbejdspres. I den periode topper antallet af sager og borgerhenvendelser nemlig.

Hensyn til god borgerbetjening og sikker drift vejer også for at vente en måned med overflytningen.

HK og KL glæder sig over forslaget

- Det er glædeligt, at Udbetaling Danmark ønsker at udskyde, fordi medarbejderne har så travlt i vinterperioden. Det glæder mig særligt, da vores pensionsmedarbejdere fra starten har påpeget, at tidspunktet passer dem og hensynet til sikker drift meget dårligt, siger Gitte Strøbæk, udvalgssekretær i HK/Kommunal.

Forslaget om udskydelse vækker også glæde hos Rasmus Edelberg, leder af KL’s Sekretariat Udbetaling Danmark:

- Det er den meste hensigtsmæssige løsning i forhold til at sikre borgerne en god service. Hvis man skulle overflytte i den mest travle periode, ville der være stor risiko for, at borgerne ikke kunne få ordentligt service, siger han.

Udskydelse kræver ændring af lovforslag

Udbetaling Danmarks styregruppe vil indstille over for Social- og Integrationsministeriet, at ændringen bliver en del af det kommende lovforslag. I slutningen af marts 2012 forventes lovforslaget vedtaget.

- Vi forventer, at lovgiverne ser positivt på, at vi har lyttet til kommunerne, de kommunale medarbejdere og andre interessenters ønske om at udskyde projektet en måned på grund af deres arbejdspres, siger Michel Weber, kundechef for Udbetaling Danmark i ATP..

Information til HK/Kommunals medlemmer

HK/Kommunal vil på de kommende medlemsmøder blandt andet også orientere om den ændrede tidsplan for varsling og overflytning af medarbejdere, der arbejder med pension og boligstøtte.

HK/Kommunal har også sendt et nyhedsbrev ud til medlemmerne om de nye datoer.

Læs mere i ATP’s pressemeddelelse om forslaget

Af Kirstine Høj

Oprettet: 06.01.12, kl. 14.27

Redigeret: 09.01.12, kl. 12.43 af Kirstine Høj

Medarbejdervilkår ved overgang til ATP

HK/Privat og ATP har afsluttet dialogen og indgået en aftale om vilkårene for de kommunale medarbejderes overgang til ATP i forbindelse med etableringen af Udbetaling Danmark.

Både HK/Privat og ATP er tilfredse med aftalen, der giver medarbejderne en lempelig overgang til ATP i forhold de forskelle, der er i de nuværende vilkår i kommunerne og hos ATP.

På ATP's hjemmeside kan du læse om de overordnede vilkår for de overenskomstansatte og tjenestemænd, der flytter med opgaverne til ATP..

Se vilkår for på ATP's hjemmeside


Ophavsret

Udgivet <06.01.12> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.