Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > Juli 2010 > Odense kan ikke fjerne betalt frokostpause


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Odense kan ikke fjerne betalt frokostpause

Dansk Folkeparti vil spare næsten 100 millioner kroner ved at fjerne den betalte frokostpause i Odense Kommune. Der er betalt for den og i øvrigt er det aftalt i overenskomsten, slår HK/Kommunal dog fast.

Odense Kommune fattes penge, og det har fået Dansk Folkeparti i byrådet til at foreslå, at den betalte frokostpause inddrages.

375.000 kroner om dagen, svarende til 82 millioner kroner på et år, kan kommunen spare, hvis det er slut med frokostpausen. Et beløb, som Odenses kommunaldirektør også nikker til rigtigheden af.

De mange millioner skal ifølge byrådsmedlem Alex Ahrendtsen (DF) bruges til at undgå skolelukninger.

Pausen er betalt

Dansk Folkeparti må dog have misforstået en del omkring frokostpauserne, lyder det fra Niels Jakobsen, arbejdsmiljøkonsulent i HK/Kommunal.

- De ansatte har betalt for frokosten ved at holde tilbage på andre krav. Så pausen er en del af den samlede lønsum.

Hvis pausen bliver inddraget vil det således betyde en lønnedgang på syv procent.

- Det kan en kommune ikke bare gøre, med mindre den vil begå brud på overenskomsten, siger Niels Jakobsen.

Men, tilføjer Niels Jakobsen, kommunen kan selvfølgelig anbefale KL, at de tager sagen op ved de næste overenskomstforhandlinger.

Af Mogens Jepsen

Oprettet: 29.07.10, kl. 10.06

Redigeret: 11.08.10, kl. 13.05 af Mogens Jepsen


Ophavsret

Udgivet <29.07.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.