Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > Maj 2010 > 84 kommuner vil fritages fra meningsløse regler


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


84 kommuner vil fritages fra meningsløse regler

500 ansøgninger om dispensation fra regler og bestemmelser, som kommunerne synes er uhensigtsmæssige. Det er, hvad forsøgsordningen med kommunernes udfordringsret har medført. Retten skal sikre mindre bureaukrati og spare penge i kommunerne.

Ifølge en opgørelse, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har udført for Berlingske Tidende, har 84 af landets 98 kommuner udfordret meningsløst bureaukrati og søgt om dispensation fra over 500 regler.

Indtil nu er cirka 60 procent af ansøgningerne blevet helt eller delvist godkendt.

”Enhver idiot kan skrive ønskesedler”

Kommunerne effektiviserer for over en milliard kroner årligt. Til trods for besparelser skal der alligevel være råd til god service, og det kan udfordringsretten være med til at sikre, mener indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V), som kalder prøveordningen en succes.

- Det understreger, at man godt kan skabe bedre service, uden det koster ekstra, og samtidig spare en masse bøvl. Jeg ser gerne, at ordningen kommer op i et højere gear. Enhver idiot kan skrive ønskesedler og forestille sig, hvad man kunne gøre med en milliard kroner ekstra. Det svære er at gøre det bedre for de samme penge, siger Bertel Haarder til Berlingske Tidende.

Af Merete Skibelund

Oprettet: 04.05.10, kl. 12.43

Redigeret: 05.05.10, kl. 09.16 af Merete Skibelund


Ophavsret

Udgivet <04.05.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.