Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > Maj 2010 > Claus Hjort om modstandere af centralisering: I er maskinstormere!


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Claus Hjort om modstandere af centralisering: I er maskinstormere!

Claus Hjorth Frederiksen, fotograf Stig Stasig

Fire ud af ti borgere er IT-svage, men det bekymrede ikke finansministeren, da han blev konfronteret med spørgsmål i et åbent samråd i folketinget.

At lidt under hver anden dansker er IT-analfabet ser ikke ud til at bekymre finansminister Claus Hjorth Frederiksen (V).

Det stod klart, efter Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten torsdag d. 6. maj havde kaldt finansministeren i samråd i Folketingets Kommunaludvalg.

- Når de it-stærke borgere klarer sig selv, bliver der bedre muligheder for at hjælpe de it-svage, lød ræsonnementet fra finansministeren.

Regnestykke mindsker service

Heller ikke regeringens planer om at barbere borgerservice ned til en fjerdedel samtidig med, at halvdelen af befolkningen stadig har brug for personlig hjælp, ser ud til at gøre indtryk på Claus Hjort.

Han fastholder, at it-svage kan få den hjælp, de har behov for. Og fortsatte:

- Det lyder til, at oppositionen har en maskinstormertankegang.

Knap hver anden er IT-svag

Samrådet var indkaldt i sagen om den objektive sagsbehandling, hvor regeringen vil centralisere fem store områder væk fra borgerservice – og besværliggøre borgernær service og det personlige fremmøde.

I samrådet skulle Claus Hjorth Frederiksen blandt andet forklare, om ikke det er problem, at en meget stor del af befolkningen ikke kan benytte de digitale muligheder, hvilket en undersøgelse fra Danmarks Statistik for nylig slog fast.

Hør lydfil fra samrådet på Folketingets hjemmeside

Af Mogens Jepsen

Oprettet: 10.05.10, kl. 09.09

Redigeret: 10.05.10, kl. 14.16 af Mogens Jepsen

Centralisering af objektiv sagsbehandling

Læs mere om regeringens planer om at centralisere den objektive sagsbehandling i borgerservice - og læs om hvad din fagforening mener og gør for at påvirke planerne.

Centralisering af borgerservice


Ophavsret

Udgivet <10.05.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.