Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > Maj 2010 > Tag en powernap på jobbet


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Tag en powernap på jobbet

Powernapping

Få mere energi og udfør dit arbejde bedre – det er, hvad en powernap kan gøre for dig. Powernapping er blevet mere legitimt på danske arbejdspladser.

En kort lur giver forøget energi og hjælper dig til at gøre dit arbejde bedre. Derfor kan du med god samvittighed falde i søvn på dit arbejde, siger specialist i søvnmedicin, Jan Ovesen, til avisen.dk.

- Hvis du føler dig træt, er en powernap et vigtigt energiboost. For træthed kan have vidtrækkende effekter for dit arbejdsliv: du tænker langsommere, får svært ved at koncentrere dig og præsterer bare dårligere, siger han.

Søvn er et grundlæggende behov

Jan Ovesen pointerer desuden, at søvn er et af menneskets mest grundlæggende behov.

- Hjernen kan ikke klare sig uden søvn. Du kan tørste dig selv, til du dør, men du kan ikke holde dig vågen, til du dør, siger Jan Ovesen.

Seks gode powernap-råd

Her kan du læse de gode råd, Jan Ovesen har givet avisen.dk til at nå den perfekte powernap.

1. Hold styr på tiden
Sørg for at blive vækket af mobilen eller en kollega efter 15-20 minutter. Sov aldrig længere end 30 minutter, hvor du risikerer at ende i dyb søvn, som skal afsluttes naturligt, hvis ikke du vil vågne mere træt, end da du gik i gang.

2. Fjern forstyrrelser
Sørg for være afskærmet, så du ikke bliver afbrudt. Find et ledigt kontor, en sofa i hjørnet, eller tag en madras med hjemmefra, som du kan lægge et stille sted. Du kan også bruge ørepropper og tage et bind for øjnene.

3. Slap af - overalt
I princippet kan du powernappe lige så godt i din kontorstol eller på gulvet som i en seng. Det skal bare føles behageligt.

4. Du behøver ikke sove
Du behøver ikke falde i søvn for at powernappe godt, så længe du giver hjernen ro. Så tøm tankerne, og glem alt om aftaler, møder og alt det, du burde gøre.

5. Træk vejret
Luk øjnene, og fokusér på din vejrtrækning. Tag dybe indåndinger, og mærk hvordan dine lunger bliver skiftevis tømt og fyldt.

6. Muskel for muskel
Koncentrér dig om at slappe af i én muskelgruppe af gangen. Først fødderne, så læggene, lårene, armene, skuldrene og så videre.

Oprettet: 11.05.10, kl. 13.44

Redigeret: 11.05.10, kl. 14.23 af Merete Skibelund


Ophavsret

Udgivet <11.05.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.