Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > Marts 2010 > Aalborg stopper udlicitering af sagsbehandling


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Aalborg stopper udlicitering af sagsbehandling

Samtale

Sagsbehandlere på sygedagpengeområdet i Aalborg Kommune præsterer bedre end det private firma AS3, når det handler om at få langvarigt syge videre. Derfor stopper kommunen nu samarbejdet.

Aalborg Kommune har gennem to år samarbejdet med det private firma AS3 om behandling af langvarige sager om sygedagpenge.

I de første syv måneder af 2009 har AS3 løst 59 sager, hvoraf 25 procent blev henvist til kontanthjælp. Til sammenligning afsluttede kommunens egen sygedagpengeenhed 102 sager, men kun 13 procent af disse borgere kom på kontanthjælp.

Ifølge Nyhedsbrevet 3F stod det endnu dårligere til for AS3 i 2008, hvor 43 procent af deres afsluttede sager endte med, at borgerne kom på kontanthjælp.

Aalborg Kommune stopper samarbejdet med AS3 fra 31. marts i år.

- Det er egentlig ikke fordi, vi er utilfredse med firmaet. Vores egen centrale sygedagpengeenhed klarer bare målsætningen bedre, siger Arne Lund Kristensen, leder af sygedagpengeområdet hos Jobcenter Aalborg til Nyhedsbrevet 3F.

Aftale om bonusordning

Fra 2009 lavede Aalborg Kommune en bonusordning med AS3, som går ud på, at kommunen betaler 6.500 kr. pr borger til AS3, for hver borger der kommer væk fra sygedagpenge. Dog først efter 168 afsluttede sager.

Arbejdsmarkedsforsker ved CBS, Per Vejrup-Hansen mener, at bonusordninger kan forringe kvaliteten af sagsbehandlingen.

- Det er enormt svært at måle grundlaget for resultat i det offentlige, da det ikke drejer sig om et konkret produkt. Her handler det om enkeltsager, der er usammenlignelige, siger Per Vejrup-Hansen til Nyhedsbrevet 3F.

Nu hvor kommunen har opsagt aftalen med AS3, når bonusordningen ikke at træde i kraft.

Læs mere på 3F's hjemmeside
Aalborg Kommune dropper bonusordning

Af Lia Ellehuus

Oprettet: 19.03.10, kl. 11.43

Redigeret: 19.03.10, kl. 15.57 af Lia Ellehuus


Ophavsret

Udgivet <19.03.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.