Sparekatalog betyder væsentlige forringelser for borgerne
Op mod halvdelen af det personale, der i dag betjener borgerne i kommunernes borgerservicecentre, risikerer at miste deres job, hvis regeringen får ført sin spareplan ud i livet. Samtidig vil borgerne få en meget dårligere service, advarer HK/Kommunal.
Hvis regeringens kommunale sparekatalog bliver en realitet, betyder det afsked med op mod halvdelen af det personale, der i dag betjener borgerne i de kommunale borgerservicecentre. Borgerne mister muligheden for personlig betjening, og mange kommuner må nedlægge eller kraftigt indskrænke de eksisterende borgerservicecentre.
Sådan lyder analysen fra HK/Kommunal-formand Bodil Otto, der advarer mod kraftige velfærdsforringelser for borgerne.
- Der er i kommunerne i dag et stort fokus på effektivitet. Når der er forskel på sygefravær og antallet af medarbejdere i kommunerne skyldes det, at kommunerne og deres borgere er meget forskellige. Der er ingen tvivl om, at det vil betyde store forringelser for borgerne, hvis sparekataloget følges, siger Bodil Otto.
Minister tænker gammeldags
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) peger på, at kommunerne kan spare penge ved at centralisere en række administrative opgaver som eksempelvis folkepension og boligstøtte, ligesom ministeren mener, at der kan spares ved at skære ned på antallet af administrative medarbejdere.
- Det er en gammeldags tankegang at samle kommunale opgaver i et centralt call-center, sådan finansministeren forestiller sig. I disse år, hvor mere og mere digitaliseres, så er det ad den vej, vi skal opnå besparelser og ikke ved at opfinde samlebåndet på ny. Digitaliseringen har netop medført, at man kan opnå de samme fordele med en super effektiv drift i en decentral struktur, siger Bodil Otto.
Går ud over svage borgere
HK/Kommunal-formanden mener også, at en centralisering rammer de svage borgere.
- Hvis man flytter opgaver fra kommunerne risikerer mange borgere ikke at kunne få den hjælp, de har krav på. Det kan dreje sig om den enlige mor, der har problemer, fordi faren ikke betaler børnebidraget. Om pensionisten, der ikke forstår pensionsopgørelsen, eller om den fraskilte førtidspensionist, der skal have hjælp til at udfylde ansøgningsskemaet til boligstøtte, siger Bodil Otto.
Nærbetjening er afgørende for mange borgere
Fra det kommunale univers viser erfaringen ifølge Bodil Otto, at rigtig mange borgere har brug for nærbetjening for at finde rundt i systemet. Især de svage borgere, har ikke selv tjek på, hvilke regler der gælder, og hvilke ydelser de har ret til.
- Da man lavede kommunalreformen besluttede man, at kommunerne skulle være borgernes indgang til det offentlige. Her skulle borgeren kunne hente hjælp til det hele og slippe for at blive sendt fra Herodes til Pilatus for at få ordnet sine ting. I fagsproget kaldes det helhedsorienteret sagsbehandling. Men også det falder til jorden, hvis regeringen ikke lytter til fagfolkene, fastslår Bodil Otto.
Hun peger også på, at hvis man skærer det administrative personale væk, så viser erfaringen, at det i stedet bliver pædagoger, lærere og andre faggrupper, som kommer til at overtage det administrative arbejde. Og det er særdeles uhensigtsmæssigt.
Af Lene Lundgaard
Oprettet: 19.03.10, kl. 09.09
Redigeret: 19.03.10, kl. 11.41 af May Pedersen
Ophavsret
Udgivet <19.03.10> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.