Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > November 2011 > Bedste elevklub og bedste praktikplads modtager priser


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Bedste elevklub og bedste praktikplads modtager priser

HK/Kommunal uddeler nu hele to elevpriser. En til landets bedste elevklub og en til det bedste sted at være elev.

Nu har også eleverne i kommuner og regioner fået deres egen pris, nemlig HK/Kommunals pris for den bedste elevklub. Vinderen blev Silkeborg Kommunes elevklub, der modtog en check på 1500 kroner på HK/Kommunals elevkonference på Christiansminde 24.-25. november.

- Det er vigtigt med organiserede elevfællesskaber som for eksempel en elevklub, fordi det bidrager til elevernes faglige og personlige udvikling. Det ved vi fra en elevundersøgelse fra foråret, siger HK/Kommunals ungdomskonsulent, Mads Samsing, som begrundelse for at uddele prisen.

Region er bedste praktikplads

Vinderen af ”Årets praktikplads” blev Region Syddanmark, som også fik en check på 1500 kroner på elevkonferencen. Der var mange gode grunde til, at regionen løb med sejren.

Eleverne fra regionen skrev blandt andet i indstillingen, at ”man mærker fra dag ét, at Region Syddanmark vil det bedste for os”.

Eleverne bliver involveret, når der skal ansættes nye elever, og de gamle elever er også med de kommende elever før start. Den helt store ekstrabonus er, at eleverne har mulighed for to ugers højskoleophold om året, hvor hovedtemaet er personlig udvikling.

Af Kirstine Høj

Oprettet: 29.11.11, kl. 16.02

Redigeret: 30.11.11, kl. 14.05 af Kirstine Høj

Nominerede til Årets Praktiksted

  • Roskilde Kommune
  • Københavns Borgerservice
  • Esbjerg Kommune
  • Aabenraa Kommune
  • Region Syddanmark
  • Middelfart Kommune
  • Haderslev Kommune
  • Sønderborg Kommune
  • Ikast-Brande Kommune
  • Sygehus Nord

Ophavsret

Udgivet <29.11.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.