Effektive selvbetjeningsløsninger for bagbutikken
Vejen Kommune har indgået et samarbejde med it-leverandører for at skabe selvbetjeningsløsninger, der er effektive for den enkelte sagsbehandler.
Gennem en såkaldt agil tilgang vil Vejen Kommune i tæt samarbejde med it-leverandører identificere mulige projekter og i åben dialog finde den bedste løsning.
Målet er at effektivisere arbejdsgangene for medarbejderne, og at løsningerne skal være nemme for borgerne.
Flere gevinster
Et pilotprojekt er i gang, hvor de enkelte arbejdsgange bliver undersøgt nøje og de eksisterende it-systemer koblet bedre sammen.
På den måde bruger kommunen de systemer, de allerede har, i stedet for at købe nye, og optimerer brugen både udadtil i forhold til borgere og indadtil i forhold til medarbejderne.
Andre opgaver til medarbejderne
For borgeren vil fordelen være et hurtigt svar. For kommunen vil gevinsten være højere kvalitet i de data, som de modtager fra borgerne og en delvis automatisering af den efterfølgende sagsbehandling, så medarbejderne kan fokusere på andre opgaver, fortæller Vejen Kommune.
Af Marie Begtrup
Oprettet: 23.11.11, kl. 11.16
Redigeret: 23.11.11, kl. 14.23 af Marie Begtrup
Ophavsret
Udgivet <23.11.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.