Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > Oktober 2011 > Efterlønsreform: Slå koldt vand i blodet


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Efterlønsreform: Slå koldt vand i blodet

Pose med penge

HK's A-kasse opfordrer medlemmerne til at vente med at ændre deres efterlønsordning.

Der er fortsat flertal i Folketinget for en efterlønsreform, og HK’s A-kasse modtager i øjeblikket mange opkald fra medlemmer, som spørger, om de kan få deres indbetalinger til efterløn udbetalt, eller om de skal blive i ordningen.

Se tiden an

A-kassen råder medlemmerne til at vente med at ændre deres ordning:

- Jeg opfordrer vores medlemmer til at slå koldt vand i blodet. Det kan for langt de fleste betale sig at blive stående i ordningen. Tal fra a-kassernes samvirke viser, at mange af vores medlemmer kan tabe mellem 20.000 og 72.000 kroner, hvis de vælger at træde ud af efterlønsordningen nu og hæve deres indbetalinger, siger Bo Gatzwiller, direktør i HK’s A-kasse.

Kan ikke lave skattefrie udbetalinger endnu

Mange medlemmer tror, at de allerede nu kan få deres indbetaling til efterløn udbetalt skattefrit. Men HK’s A-kasse kender endnu ikke alle oplysninger omkring reformen, og kan derfor ikke foretage fx skattefrie udbetalinger endnu.

- Lidt forenklet sagt, så mangler vi en oversættelse af lovforslaget, som det blev præsenteret før valget til en praktisk vejledning for os a-kasser. Vi har fx endnu ikke fået at vide, hvornår og hvordan og i hvor lang tid vi skal udbetale skattefrie indbetalinger, for de medlemmer der alligevel vælger at benytte sig af det, siger Bo Gatzwiller.

Få meget mere at vide

HK’s A-kasse har lavet en hjemmeside om den nye efterløn.

A-kassen kender endnu ikke alle detaljer i reformen, som ventes aftalt i løbet af efteråret, men siden vil løbende blive opdateret

Den nye efterløn

Oprettet: 14.10.11, kl. 11.16

Redigeret: 14.10.11, kl. 11.27 af Lia Ellehuus

Flertal vil fortsat betale til efterløn

I en undersøgelse, som HK har lavet i samarbejde med AK samvirke, er konklusionen klar: To ud af tre HK’ere agter at beholde deres efterlønsordning. Samtidig viser undersøgelsen, at flertallet af de medlemmer, som ønsker pengene udbetalt, vil sparre deres penge op.

Læs nyhed på a-kassens hjemmeside


Ophavsret

Udgivet <14.10.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.