Nyt system mod nomadefamilier
KMD har udviklet et program, der kan afsløre de såkaldte nomadefamilier, der flytter fra kommune til kommune.
Om Brønderslev-sagen ville være undgået, hvis KMD’s nye system havde været i brug er uvist.
Håbet er dog, at kommuner fremover kan opdage særlige mønstre hos meget flyttende familier, der forsøger at skjule svigt og mishandling af børn, fortæller Kommunen.dk.
Det er de såkaldte nomadefamilier, der tænkes på.
Udtræk fra folkeregistret
Så snart en sådan familie føler jorden brænde under sig, flytter den – og får lidt fred, inden den nye kommune – måske – får færden af et eventuelt omsorgssvigt.
Men nu lancerer KMD et nyt it-system, som skal gøre, at kommunerne lettere kan afsløre disse familier.
Med systemet kan man lave særlige udtræk via folkeregistret, som viser personer med stor flytteaktivitet.
Af Mogens Jepsen
Oprettet: 10.10.11, kl. 09.48
Redigeret: 12.10.11, kl. 09.49 af Mogens Jepsen
Ophavsret
Udgivet <10.10.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.
