Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > Oktober 2011 > Tidsspilde på jobbet koster milliarder


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Tidsspilde på jobbet koster milliarder

Billede af frustreret kvinde

Tre ud af fire danskere spilder tre timer om ugen på jobbet. Det sker blandt andet som følge af manglende kommunikation og svigtende teknik.

Når internetforbindelsen forsvinder, og der går timer, før den virker igen, bliver arbejdstid til spildtid. Det samme sker, når kommunikationen mellem dig og dine kolleger kikser.

I en undersøgelse lavet af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 fremgår det, at tre ud af fire danskere sammenlagt spilder tre timer om ugen på jobbet, fordi der er problemer med teknik, kommunikation og andre ting.

Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ser kritisk på den spildte tid på jobbet:

- Det er altafgørende, at spildtiden bliver bragt ned, siger han til Ugebrevet A4.

100 milliarder kroner forsvinder

Spildtiden gør ikke noget godt for den rutschetur, som Danmark i forvejen er på, ned af listen over de mest produktive lande i OECD. Det danske samfund taber 100 milliarder kroner om året på grund af spildtiden.

Samtidigt frustrerer spildtiden danskerne, der i undersøgelsen svarer, at de gerne vil være effektive og øge produktiviteten. Af tidsrøvere peges der blandt andet på bureaukrati, dårlig ledelse og mangel på ny teknologi.

- Når produktiviteten er gået i stå, udfordrer det hele vores samfund, fordi vores evne til at være mere produktive per arbejdstime har været drivende for vores velstandsfremgang de sidste mange år. Det er så at sige, det vi lever af, og derfor er det altafgørende at få produktiviteten til at stige og få vores konkurrenceevne forbedret, siger Erik Bjørsted.

Af Kirstine Høj

Oprettet: 19.10.11, kl. 14.02

Redigeret: 26.10.11, kl. 09.38 af Kirstine Høj


Ophavsret

Udgivet <19.10.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.