Du er her: hk.dk > Kommunal > Nyheder > Nyhedsarkiv > Oktober 2011 > Udlicitering koster ansatte 4.000 kroner per måned


Kontakt

Ring til HK

Telefon: 7011 4545

Mandag til torsdag: 8.00 til 17.00

Fredag: 8.00 til 16.00

HK/Kommunal

Weidekampsgade 8
Postbox 470
0900 København C

Send besked eller spørgsmål

Pressekontakt

Lokalafdelinger

Find din afdeling


Udlicitering koster ansatte 4.000 kroner per måned

Det koster kassen for medarbejderne i Århus Kommunes lønafdeling at blive udliciteret. HK Kommunal Østjylland mener ikke, kommunen overholder aftaler.

Hver medarbejder mister 4.093 kr. om måneden, når Lønhuset i Århus Kommune bliver udliciteret til KMD og dermed går over på en anden overenskomst.

Det viser beregninger, som HK Kommunal Østjylland har lavet for en typisk medarbejder med en månedsløn på 26.600 kroner.

Frokost og pension

Synderen i regnskabet er mistet pension, som udgør cirka halvdelen af tabet.

Den anden halvdel kommer fra, at frokosten ikke er betalt – og dermed skal ansatte reelt arbejde 2,5 time mere om ugen - uden lønkompensation.

Resten af tabet kommer fra blandt andet lavere ferieprocenter og fritvalgsordning.

Brudte løfter over for medarbejdere

Hans-Henrik Hansen, formand for HK Kommunal Østjylland, mener, Århus Kommune ikke overholder sin egen personalepolitik.

- Det er vedtaget i kommunens personalepolitik, at man skal sigte mod, at gældende overenskomst gælder i hele kontraktperioden. Og det har man ikke villet stille som krav i udbudsmaterialet.

På samme vis har kommunen hele tiden lovet Lønhuset, at man selv kunne få lov at byde ind på opgaven. Også det løfte er kommunen løbet fra.

- Jeg forstår godt, at medarbejderne er utilfredse og frustrerede. Kommunen er løbet fra alle aftaler og løfter, siger Hans-Henrik Hansen.

Af Mogens Jepsen

Oprettet: 10.10.11, kl. 09.54

Redigeret: 12.10.11, kl. 09.50 af Mogens Jepsen


Ophavsret

Udgivet <10.10.11> © Ophavsret: Det udprintede redaktionelle stof må ikke kopieres, bruges eller distribueres i kommercielt øjemed med mindre der er truffet aftale med HK Danmarks Informationsafdeling.