Bibliotekerne gennemgår i disse år store forandringer. Og de ansatte må påtage sig flere nye roller og skal vide mere – både om kultur, turisme, innovation og ikke mindst integration.

Hvad det sidste angår viser en rundspørge, som Kommunalbladet har foretaget blandt 100 biblioteksassistenter, at tre ud af fire har kontakt med børn og unge med udenlandsk baggrund mere end en gang om ugen. For eksempel beskriver en assistent sin opgave som at få børnene til at være stille ved computerne. Og en anden har en opdragende rolle i en lektiecafé og anser sig selv som vejleder i dansk kultur.

Kirsten Westh, formand for HK/Kommunals Biblioteksudvalg, mener, at svaret på rundspørgen afspejler, hvordan bibliotekerne og assistenterne følger med tiden.

- Hele samfundet ændrer sig, og vi skal rumme alt det nye uden fordomme og uden mishag. Det er assistenterne rigtig gode til. Måske fordi vi har meget forskellig uddannelsesbaggrund. Mangfoldigheden skal afspejle sig i personalets kompetencer – og det gør den, siger hun.

Mere viden om

Ifølge rundspørgen møder biblioteksassistenterne nye udfordringer i arbejdet med de udenlandske børn og unge. Således svarer over en tredjedel, at de i nogen eller høj grad har brug for mere efteruddannelse eller flere kurser for at udføre integrationsarbejdet. Kirsten Westh mener, det er oplagt, men ser ikke, at den nødvendige pose penge bliver afsat til området.

- Mange kommuner har en træg økonomi, og det er et af de steder, man kommer til at spare. Det er rigtig ærgerligt, for når samfundet ændrer sig, ændrer vores behov for kompetencer sig også, siger hun.

For eksempel på det juridiske område synes biblioteksassistenterne at mangle viden, viser rundspørgen. Mens 15 procent svarer, at de har overhørt samtaler mellem de udenlandske børn, der har indeholdt strafbare forhold, ved kun 36 procent, hvordan de skal tackle deres tavshedspligt i disse situationer.

Af Ane Vestbjerg