HK-lederne er trængte i kommunerne. For ikke så længe siden fandtes der kommuner, hvor hele ledelsen var HK-medlemmer, men nu besættes de ledige chefjob i stigende grad med akademikere, oplever Chefgruppen under HK/Kommunal Hovedstaden.

Det nytter dog ikke noget at kæmpe imod eller pege fingre ad dem, mener bestyrelsesmedlem i Chefgruppen, Lone Kulaksiz.

- I stedet må vi som HK-ledere sørge for at danne faglig modvægt, tage udfordringen op og få et ordentligt samarbejde med de akademikere, der hentes ind fra den private sektor. Vi må nøje overveje, hvad vi kan bidrage med, siger Lone Kulaksiz.

Kender medarbejdernes kompetencer

I nogle kommuner er det set, at de nye ledertyper, der ikke er ”vokset op” i den kommunale verden, for eksempel kan mangle forståelse for basale sammenhænge eller ikke følger de faglige spilleregler. Her kan HK-cheferne med deres historik og faglige viden være uundværlige som sparringspartnere, mener Flemming Tholstorf, et andet bestyrelsesmedlem af Chefgruppen i HK/Kommunal Hovedstaden.

- Vi er stabile og bliver ofte i mange år i organisationen, og vi har også den force, at vi ved, hvad medarbejderne kan, fordi vi kender kommunom-uddannelsen, påpeger han.

Repræsentanter for bestyrelsen for chefgruppen i HK/Kommunal Hovedstaden til et bestyrelsesmøde i forsommeren.

Inspiration fra akademikerledere

Men akademikerlederne kan nu også nogle ting, der kan inspirere en HK-leder, mener flere i bestyrelsen. Blandt dem Hanne Nygaard.

- Jeg har altid ment, at vi var lige gode, men på det seneste er jeg blevet meget benovet over noget af det, de kan. For eksempel er mine akademikerkolleger knalddygtige til at uddelegere, og de har ingen skrupler med at gå til netværksmøder og gøre noget for deres egen udvikling. Det kunne vi HK-chefer lære noget af – vi er nogle gange så over-ansvarlige, at vi ikke kommer ud ad døren, og det er dårligt for vores faglige og personlige udvikling, mener Hanne Nygaard.

Spot ledertalenter

HK-cheferne bør yderligere tænke på, at de er forbillede for deres medarbejdere og de unge HK’ere, mener Lone Kulaksiz.

- Vi vil jo gerne have, at de udvikler sig og går til netværksmøder, så vi har altså et ansvar for også at gøre det selv, siger hun.

Desuden er det en kontinuerlig udfordring at få udviklet nye HK-ledere. Her er det ofte op til HK-cheferne både at spotte og udvikle de HK’ere, der har lederpotentiale.

- Det er ikke nok, at de tager en kommunom-uddannelse. De skal op på diplom-niveau inden for 12-14 år, hvis de skal kunne gøre sig gældende, siger Flemming Tholstorf.

Af Lisbeth Egeskov